Efter krigen i Ukraine, begyndte Europa at indføre sanktioner mod Rusland. Den ene sanktion fulgte den anden i et forsøg på at lægge pres på Rusland, og til sidst kom også sanktionerne mod handel med russisk energi. Det betød farvel til den billige energi fra Rusland. En del af sanktionerne blev indført for at “straffe” Rusland – et invasionsland bør mærke konsekvenserne. (Vi skal nok ikke tale om situationen i Israel, Palæstina eller Libanon lige nu; det er “helt, helt anderledes.”)

Før krigen i Ukraine stod Rusland for omkring 27% af EU's olieimport, og naturgas og kul bidrog tilsvarende. Men EU’s sanktioner og handelsstop har reduceret den russiske olieandel i Europa drastisk til omkring 2-3% af EU’s samlede olieimport.

Man kan vel argumentere for, at sanktionerne virker. EU har taget et stort skridt mod at mindske sin afhængighed af russisk olie. Men dykker man lidt ned i tallene, begynder billedet at se noget mere komplekst – og måske dobbeltmoralsk – ud.

Indiens rolle i den nye energiforsyning

Før Ukraine-krigen importerede EU også olie fra Indien, men i langt mindre mængder – omkring 0,2 millioner tønder om dagen. Til sammenligning importerede man 2,4 millioner tønder olie om dagen fra Rusland på det tidspunkt.

I dag importerer EU stadig noget olie direkte fra Rusland, men mængden er faldet til 0,2 millioner tønder om dagen. Til gengæld er EU’s import af olie fra Indien steget betydeligt – til 1,2 millioner tønder om dagen. En stigning, der virker påfaldende.

Hvad er forklaringen? Det viser sig, at Indien nu er blandt de største importører af russisk olie. Den olie, Indien køber billigt fra Rusland, raffineres og videresælges til markeder som EU. Med andre ord finder russisk olie stadig vej til Europa – blot via en ny og indviklet handelsrute gennem Indien.

Danske virksomheders tab og konsekvenserne af sanktioner

Sanktionerne mod Rusland havde dog konsekvenser, der gik ud over energiimporten. Mange danske virksomheder med investeringer i Rusland blev hårdt ramt, da de blev tvunget til at trække sig ud af landet eller afvikle deres aktiviteter.

Her er nogle eksempler:

• Carlsberg havde store investeringer og markedsandele i Rusland, men måtte trække sig ud og potentielt tage store økonomiske tab.

• LEGO standsede sin distribution til Rusland og opsagde sine aftaler med lokale forhandlere, hvilket medførte tab af salg i et ellers stort marked.

• A.P. Møller - Mærsk stoppede sin transport til og fra Rusland og mistede dermed indtægter fra fragtaftaler og logistikoperationer i regionen.

• Grundfos og Vestas måtte også afvikle eller suspendere deres aktiviteter i Rusland, hvilket gik ud over deres vækst og indtjening.

Hvad skal man sige? Boller fra Kohberg!

 Når man ser på Europas energiimport efter krigen, kan man stille spørgsmålstegn ved, hvor konsekvent sanktionerne egentlig er. På papiret er EU næsten uafhængig af russisk olie, men i virkeligheden er en del af den russiske olie blot blevet omdirigeret gennem Indien.

Samtidig har sanktionerne haft reelle omkostninger for europæiske virksomheder, især danske firmaer, der mistede store markedsandele og blev nødt til at omstrukturere deres forretningsstrategier.

Hykleri? Måske. Én ting er sikkert: Krigen har ændret energimarkedet og Europas forhold til både Rusland og sine egne principper – og konsekvenserne vil kunne mærkes længe endnu.